New York er den mest populære by at tage til i USA for danskere. Da det er nemt at finde billige hoteller i byen, vælger mange at købe en flybillet og selv rejse rundt. Da prisen for en flybillet til New York hører til blandt de billigste i hele USA, er det nemt at bruge byen som udgangspunkt for en USA rundrejse.
Det billigste man kan finde en direkte returbillet til New York er lidt under 3000 kr. Det kræver dog at man køber den i god tid inden afrejse og kan rejse på udvalgte afgange. I fremtiden bliver det højest sandsynligt endnu billigere at flyve til USA, da lavprisselskabet Norwegian planlægger at flyve dertil.
De fleste danskere som flyver til New York, flyver med SAS, som har mange ugentlige afgange. Af andre flyselskaber som flyver ruten direkte er Delta Airlines og KLM. Hvis man ikke har noget imod at mellemlande, findes der utallige muligheder.
Et af de billigste flyselskaber som flyver til New York fra Danmark er Iceland Air. Her kan man med en kort mellemlanding i Reykjavik ofte få billetten til omkring 3000 kr., hvis man ikke rejser i en travl periode.
Hvis man bor i Sønderjylland, kan det oftest betale sig at søge på flybilletter fra Hamborg, da priserne ofte er de samme som fra København eller lavere.