Cuba er beliggende i det nordlige Caribien, mellem det Caribiske Hav og Atlanterhavet. Landet har i mange år været lukket for vestlige turister, men nu er det muligt at tage på ferie hertil.
Hovedstanden på Cuba er Havana og det er også her de fleste fly fra Europa har som destination. Lufthavnen hedder Jose Marti International Airport og har IATA koden HAV. Man kan læse mere om lufthavnen her: www.airportcuba.com. Udover Jose Marti International Airport findes der lufthavne i Santiago, Bayamo, Cayo Coco, Nueva Gerona, Las Tunas, Varadero, Camaguey, Baracoa, Holguin, Guantanamo, Moa, Santa Clara, Cayo Largo Del Sur og Manzanillo. Vil man flyve til nogle af disse lufthavne, skal man regne med omkring 1000 kr i merpris, da det ofte kræver en ekstra mellemlanding.
Det koster omkring 6000 – 7500 kr for en returbillet til Cuba. Man kan være heldig at finde en billigere, hvis man bestiller i god tid. SAS flyver til Cuba og mellemlander i Madrid i Spanien. Af andre flyselskaber som flyver til Cuba kan nævnes Condor, Air France, Air Berlin, Cubana, Virgin, Swiss og Iberia.